Gud, giv mig barnekår

Gud, giv mig barnekår,
Gud, lær mig fadervor,
lær mig som barn at hvile ved dit hjerte;
lær mig i sorg og savn
at nynne på dit navn,
der råder bod på hver en frygt og smerte.
 

Lær mig at se mig glad
på håbets oljeblad,
der blev mig skænket straks i livets morgen,
da fredens due skrev
til mig det adelsbrev,
der stemplet blev, hvor hjemme har ej sorgen.
 

Lær mig med fugle små
mit håb at nynne på
hen over fagre eng og golde hede;
lær mig ind under jul
at finde ly og skjul
som fugleungen i sin lune rede.
 

Lær mig, når skyers hær
vil mørkne for min færd,
så ej jeg ser den vej, min fod skal træde,
at bie da, o Gud,
til du mig lyser ud
og hvisker til mig; Du skal ikke græde!
 

Lær mig engang at dø
som spiredygtigt frø
med håb om dag bag gravens mørke vande
og lad mig mødes da
med et halleluja
fra venner hist på solbelyste strande.