Ny Kraft Andagt.dk
504 

Jeg ved det, Gud, jeg trænger til din tugt

  1. Jeg ved det, Gud, jeg trænger til din tugt.
    Den vækker mig, når jeg din hånd vil slippe.
    Tit bli´r mit hjerte stolt og vildt dets flugt,
    Derfor du stundom må dets svingfjer klippe.

     
  2. Jeg ved, du tugter ej med hævn og harm.
    Du elsker mig trods syndens vilde lyster,
    Jeg ved, din kærlighed er rig og varm,
    ja varmest, når du mest mig gennemryster.
     
  3. Vel er min bøn: ”O Gud, din vilje ske!”
    så ofte under frejdig tro opstegen.
    Men tit, når jeg din vilje får at se,
    jeg mærker, at jeg mente dog mig egen.
     
  4. Og dog, hver gang dit revserblik mig når,
    hver gang jeg under tugteråget prøves,
    det tykkes mig, din hånd den er så hård
    og trykker stærkere, end det behøves.
     
  5. Da vakler jeg; jeg ved jo, du har ret,
    at alt for mig du for mig på det bedste mager.
    Jeg ved, du tager på mig mildt og let.
    Det er kun mig, der uden årsag klager.
     
  6. O, lær mig ret at ville, hvad du vil,
    hold troens vinge oppe, når den daler!
    Og tugt mig kun, men giv mig nåde til
    at bøje mig og tie, når du taler.
Zakarias Nielsen
 
©knudfk.dk 2009-14 post@knudfk.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net