481
Det koster megen kamp og strid
-
Det koster megen kamp og strid
en himmelsindet kristen at blive;
for kødet er det som den dyre tid
i Kristi død sig stedse hen at give,
og har man en og anden kamp forbi,
der følger ti.
-
Dog er det vel den møje værd,
når man den fryd og herlighed besinder,
som den, der ret har lært at kæmpe her,
til sejerskrans for Lammets trone finder;
det er vel svært, men nåden gør det let,
forstår det ret.
-
Da barnet skal sin Fader se,
i sådant syn det har sin himmelglæde,
og glemt er livets kamp og tidens ve,
når det er ét med ham på ærens sæde;
o, hvem forstår, hvad da i ånden sker,
før han det ser!
-
Hvad Gud han har, det har vi og;
der står Guds Himmel os til brug og pleje,
hvor yndeligt og lifligt er det dog
at have Jesus selv til arv og eje!
og vid're kan jo ingen ønsker gå,
end Gud at få.
-
Op da, min sjæl, bliv ikke træt
al mørkheds magt og vold at gennembryde!
Hvi klager du, din evne er så slet?
Betænk den kraft, som Gud dig lader byde!
Betænk, at slippe ind ad Himlens dør,
hvor godt det gør!
C.F. Richter
©knudfk.dk 2009-12 post@knudfk.dk