En præst i Glasgow fik en dag at vide, at en kone i sognet ikke havde penge til huslejen. Han opsøgte hende for at hjælpe, men bankede forgæves på døren. Ingen lukkede op.
Nogle dage senere mødte han konen og fortalte, at han forgæves havde været hos hende med penge til huslejen.
»Var det Dem, hr. pastor?« svarede konen. »Jeg var hjemme hele dagen, men jeg troede, det var værten, der kom for at kræve huslejen. Og jeg turde ikke lukke op, fordi jeg ingen penge havde.«
Hvor ofte må Jesus ikke banke forgæves på, fordi menneskene tror, at han kommer for at kræve. Og så tænker de, at først må de betale, hvad de skylder, og så kan de tage imod Jesus.
Det sker, at Herren banker hårdt på døren. Han kan bruge både sygdom og andre tunge prøvelser for at få os til at vende os tit Gud. Men så tænker mange, at dette netop er straffen: Nu ser jeg klart, at Gud ikke vil have noget med mig at gøre, ellers lod han mig ikke gennemgå alt dette.«
Kærligheden må ofte være hård for at kunne frelse. Har du lagt mærke til sammenhængen mellem hårdhed og mildhed i disse kendte ord fra Johs. Åb. 3, 19-20? »Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.«
