ARBEJD PÅ FRELSEN

5. september

Man spurgte en gang den berømte russiske klavervirtuos Rubinstein, hvori hemmeligheden ved hans utrolige herredømme over instrumentet bestod. Han svarede: »Ganske enkelt i daglig øvelse. Hvis jeg bare lader være med at øve mig en eneste dag, kan jeg selv mærke det.« Hvis jeg forsømmer øvningen i to dage, vil mine venner mærke det. Hvis jeg lod tre dage gå uden at øve mig, ville publikum mærke det.«

Vor frelse er en gave. Og vor helliggørelse er også en gave. Men der findes så megen os, som hindrer os i at tage imod Guds gaver. Der er så meget, der skal nedkæmpes, så megen træghed, så megen trang til det onde. Derfor må vi kæmpe.

De nye evner, som Gud giver os i og med det nye liv, den nye åndelige sans, må bruges og øves, om vi skal vokse og blive stærke kristne.

Og nådegaverne må tages i brug. Vi begynder som små børn, børn i Kristus. Vi er alle ubehjælpsomme, når det gælder om at bede og vidne om Gud. Vi er hjælpeløse, når vi søger at forstå Guds ord. Og vi er aldeles uduelige til at hjælpe andre i sjælens spørgsmål.

I alt dette må vi trænes op og øves. Evner, der ikke bruges, dør. Men evner, der trænes og øves, bliver skærpede og vokser dag for dag. Det er grunden til, at Paulus sammenfatter vor øvelse og Guds frie nådevirken i disse ord:

»Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.« Fil. 2, 12-13.

Bøn

Lad dit navn, o Frelser kær,
kendes klart i hjertet her!
Lad mig våge, bede, stride,
lad mig glædes, lad mig lide,
gå herfra i Jesu navn!

Anders Nielsen
GL DDS 53

TRO, DER HANDLER

29. oktober

I Amerika findes der et apotek, om hvilket der fortælles, at det har været åbent nat og dag i 26 år, og i løbet af den tid er en million recepter blevet ekspederet. Vinduerne ved indgangsdøren er dækket med, recepter, skrevet på al slags papir, og over indgangsdøren står dette slogan: »Mennesker har stolet på os millioner af gange.«

Ethvert forhold i menneskelivet er mere eller mindre baseret på tro og tillid. Men hvad ville man sige om en syg der sendte bud efter lægen, og derefter på apoteket efter medicinen, satte den på natbordet uden at tage den og sagde: »Jeg tror, den medicin vil hjælpe mig«.

En sådan patient måtte være dum eller gal.

Men så tåbeligt handler enkelte mennesker med deres sjæls sygdom. Drevet af deres nød går de hen og hører ordet. Den store sjælelæge taler til dem gennem, sit levende ord og ordinerer omvendelse. Han siger: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« Men den ængstelige, syge sjæl kommer ikke, den gir kun der og hører og hører og klager måske og siger: »Jeg kan ikke forstå, hvorfor ikke også jeg kan få det godt med Gud.« Kære ven. Du må lade din tro udfolde, sig, lade den blive levende, blive handling.

Bryd gennem alle hindringer og træng dig helt frem til Jesus i bøn og frelse.

»Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Mark. 2, 4-5.

Bøn

Kom til vor Frelser, opsæt, det ej,
her i sit ord han viser dig vej,
lyt nu dertil og svar ikke nej,
kærligt han siger: Kom!

George F. Root
HJMT 350