HOLD HERRENS DAG HELLIG

16. februar

En jødisk rabbiner har forklaret meningen med Herrens dag gennem følgende lignelse: Der var en gang syv brødre, der boede sammen. De seks gik daglig på arbejde, mens den syvende passede hjemmet og lavede maden. Det gik længe godt på denne måde. Men en dag begyndte en af de seks at rette bebrejdelser mod den broder, der var hjemme, og beskyldte ham for dovenskab. De andre støttede ham og forlangte, at han skulle gå ud at arbejde.

Nu sled de alle syv idet fra morgen til aften, men hvor uhyggelig trist var det ikke nu, når de kom hjem. Ikke et værelse, ikke et måltid var i orden. Intet lys, ingen varme i ovnen. Snart indså de deres dumhed og lod den syvende broder være hjemme. »Sådan er det med hviledagen,« sagde rabbineren, »den bringer lys, kraft, trivsel og velsignelse til de andre dage.«

Det lønner sig altid at følge de regler, som Gud har givet os. Legemet og sindet trænger til den hvile og afspænding, som hviledagen giver. Men fremfor alt behøver vi den for vor sjæls skyld. Gud har givet os den som en helligdag, en dag, hvor vi får særlig anledning til at søge samfund med Gud.

Jesus gik efter sin sædvane til templet. Det er godt at vænne sig til hellige vaner, mens man er ung. Den, som vænner sig til at søge Herrens hus og hans nadverbord på Herrens dag, vil eje en kraft til alle ugens dage, som vil præge hele livet.

Guds bud er ikke afskaffet. Holder du det?

»Husk sabbatsdagen og hold den hellig. « 2. Mos. 20, 8.

Bøn

Husene dog med kirkenavn,
bygget til frelserens ære,
hvor han de små tog tit i favn,
er os som hjemmet så kære,
herlige ting i dem er sagt,
sluttet har der med os sin pagt
han, som os himmerig skænker.

N. F. S. Grundtvig
DDS 323

DE HELLIGES SAMFUND

15. juli

Det fortælles, at der for 60 år siden levede en af de såkaldte »læsere« i en norsk egn østpå. Han var den eneste troende i vid omkreds. Så fik han nys om, at der skulle bo en kristen mand 5--6 mil borte. Ofte så han længselsfuldt op over skovene i den retning, hvor denne broder boede. En dag begav han sig på vej. Han spurgte sig frem, og folk vidste, hvem han spurgte efter, skønt han ikke kendte navnet. Blot han sagde, at manden var »læser«, kunne de vise ham vej, for der fandtes kun een der på egnen. Da de to mænd mødtes, og det blev opklaret, at de var brødre i Kristus, omfavnede de hinanden ude på gårdspladsen og græd af glæde.

Så langt er der ikke mellem de troende i dag. Og dog findes der dem, som er kommet til troen, men som lever på lang afstand af Jesu venner. Og afstanden har de selv skabt. Det er en kunstig afstand.

En ung mand, som er kommet til troen, og er begyndt at leve med Jesus i det stille, vil altid blive mindet om at slutte sig til de bekendende kristne. At blive en kristen indebærer, at man får en stor søskendeflok. Alle Guds børn er skabt til at leve i helligt samfund med hverandre. Der holder vi os varme, der opbygger vi hverandre og beder for hverandre. Der bærer vi hverandres byrder. Du lever vel i et helligt samfund?

»For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke. Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.« 1. Kor. 12, 13-14.

Bøn

Fælles om hans liv og fred,
lys og kraft og herlighed,
af Guds nåde, til Guds ære,
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn!

N. F. S. Grundtvig
DDS 375
HJMT 391