En mand forlod sit hjem for at lede efter diamanter. Han solgte sin lille gård og søgte længe, efter de kostbare sten, men fandt ingen. Han kom tilbage i den største fattigdom og fik at vide, at den mand, der havde købt gården af ham, havde fundet diamanter lige ved huset og var blevet uhyre rig.
Et sådant tilfælde er sikkert enestående i verden, men i Åndens verden sker sådant dagligt.
Misfornøjede unge drog bort fra det trange hjem for at finde lykken. De kom ofte skuffede tilbage og fandt, at lykkens blomster groede godt i den fattige stue.
Det er ikke lettere at blive en kristen ude blandt fremmede, som mange tror. Det er ikke nogen leg at vidne på et fremmed sted, hvis man ikke har vovet det hjemme. Man bliver ikke missionær ved at rejse ud på missionsmarken.
Det var i Nazaret, at Jesus først lærte lydighed. I Jerusalem fik disciplene først Åndens kraft til at vidne frimodigt og vinde sjæle for Himmelen.
Finder vi ikke lykken og livet, hvor vi er, bliver det ikke bedre andre steder.
Da den besatte var befriet for en legion onde ånder, bad han om at måtte følges med Jesus.
»Men det afslog han og sagde til ham: »Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« Mark. 5, 19.
