I Schweiz tog to turister ud for at bestige en meget vanskelig del af alperne. De havde tre førere med sig. Da de nåede en stejl gletcher, bandt de sig sammen med et tov, først en fører, så en turist, så igen en fører og så en turist, og til sidst den sidste fører, hvorefter de begyndte at klatre op ad gletcheren. Da de var halvvejs oppe, mistede den sidste fører fodfæstet. Da han hang i tovet og svingede frem og tilbage, bragte han manden foran sig ud af ligevægt, så at også han mistede fodfæstet og trak nummer tre med sig. Denne rev den fjerde ud af balance, og nu svingede de alle frem og tilbage.
Da den første fører mærkede, hvad der skete, drev han med al magt sin økse ned i isen og holdt fast. Efterhånden lykkedes det de andre at få fodfæste, og takket være den første blev de alle reddet.
Har vi overgivet os til Jesus og taget ham til Herre og fører i livet, da tager han også hele ansvaret. Han styrker i fristelse, han oprejser de faldne, han binder den svageste fast til sig.
Bare vi ikke selv løsner båndet, men kommer til Jesus i alle livets forhold, så erfarer vi, at Jesus holder fast. Og jo mere kritisk det bliver for os i livet, desto fastere holder Jesus.
»Og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.« Johs. 10, 28.