I bogen »Udvalgt af Gud« fortæller den svenske forfatter Sven Lidman, der var en fattig enkes søn, hvordan han hver fødselsdag og jul skrev lange ønskesedler til sin moder, søster og onkel. Han spekulerede på, hvad han ville få, og gjorde sig lyse forhåbninger. Men hver gang blev han lige skuffet. Når han åbnede pakkerne, var det altid samme indhold: grå uldstrømper, uldtrøjer og i det bedste tilfælde et par underbukser. Han blev grebet af et vanvittigt raseri over, at det aldrig holdt op med disse uldstrømper, uldtrøjer og benklæder.
Når det gælder vore bønners ønskeliste til vor himmelske Fader, er det oftelt modsat.
For det første giver vor Fader i Himmelen »langt mere end det, vi beder om eller forstår.« For det andet er Gud mere villig til at give, end vi til at bede.
Vi er alt for småtskårne i vore bønner. »Så mange som Guds løfter er, har de i Kristus fået sit ja og amen gennem os,« står der. Men hvor mange af løfterne har Kristus fået sagt ja og amen til ved vore bønner? Alle løfterne tilhører dem, som er i Kristus - uden forskel. Men vi får ikke del i Guds herlige rigdom, uden at vi beder om det, åbner vore hjerter for ham, der vil fylde alt vort behov med herlighed.
»Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.« Jak. 1, 17.
