Thomas a Kempis er verdensberømt for sin bog »Kristi efterfølgelse«, kristendommens mest læste opbyggelsesbog. Om ham fortælles der, at når han havde tilbragt en hviletid i vennelag, kunne han pludselig afbryde samtalen og sige: »Brødre, der er nogen, der venter mig i min celle og vil tale med mig.«
Målestokken for vort kristenliv er ikke vor kirkegang eller deltagelse i møder og foreninger. Det er heller ikke vor deltagelse i bønnemøder og vor omgang med de troende. Lønkammeret er prøvestedet fremfor alt.
Kun i lønkammeret kan vi tale helt ud og åbne vort hjertes skjulte løngange. I lønkammeret kan vi bedst kæmpe de personlige kampe for at kunne sige: »Ske din vilje, hvad det end koste.«
Et kristenliv uden lønkammer bliver overfladisk og derfor fattigt. Sæt derfor noget ind på at få et lønkammer. Har du ikke plads hjemme, så finder du nok et andet sted. Hvor der er en vilje, er der også en vej.
Vi behøver lønkammerets stilhed for at høre, hvad Jesus har at sige os. Først da kan vi fordybe os i Guds ord, så det kan tale til os og afsløre os. Først i lønkammeret kommer jeg virkelig Jesus fortrolig nær.
Og bønslivet kan blive en samtale fra hjerte til hjerte. Har du et lønkammer?
»Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.« Matt. 6, 6.
