En prædikant, som talte til en stor forsamling, bad alle, som var omvendt, om at række hånden i vejret. Tusind hænder løftedes. Da alle hænder var kommet ned igen, sagde han: »Lad os så se, hvem der, blev omvendt, inden de var 20 år.« Op kom 695 hænder. »Så de, som fandt Gud mellem 20 og 30 år.« Det blev til 208. Han fortsatte, og det viste sig, at der var 70, der var blevet personlige kristne i alderen mellem 30 og 40 år, i alderen 40-50 år var der kun 19, mellem 50 og 60 ikke mere end 6, medens 2 var blevet omvendt imellem 60 og 80 år.
Der er gamle mennesker, som lever på gravens rand uden at have tanke for andet end jordiske ting. Og der er gamle, som foran dødens port, lige inden de skal ind i evigheden, I ikke ejer syndserkendelse. Hele deres liv fortoner sig i mindernes rosenskær, og med hensyn til evigheden fortrøster de sig til en kærlig Gud, uden at have brug for frelseren og forsoneren Jesus Kristus.
Denne sløvhedens søvn hos mange gamle burde være en indtrængende appel til alle om at søge frelse, mens de er unge. Evnen til at opfatte de åndelige ting kan helt uddø, og et menneske ved det ikke selv. Jo tidligere den åndelige sans bliver taget i brug, jo bedre er vilkårene for en rig, åndelig vækst. Det er ofte for sent, men aldrig for tidligt. Er du begyndt?
»Hvorledes holder en ung sin vej ren? Ved at holde sig efter dit ord.« Salme 119, 9.
