Ved en kirkekoncert tog man entre ved døren. En kvinde sagde troskyldigt, da hun så billetterne: »Nej, jeg har ingen penge med. Jeg troede, at der kun var kollekt:«
Nogle mennesker har så lidt råd, når det gælder kristeligt arbejde: Da synes de: at alt skal være gratis. Og de har så lidt at undvære, til kollekter og gaver. Ofte taler de om, hvor det er en plage i kirken og forsamlingshusene med disse evindelige kollekter.
Hvis det udelukkende var den slags folk, der skulle tage sig af syge og fattige, børneforsorg og missionsarbejde, ja, da ville der sandelig ikke blive gjort meget.
Ofte har de, der kritiserer enhver indsamling af penge, glimrende råd til andre ting. De bruger måske mange penge til magasiner og ugeblade, går i biografen, på cafeer og tænker kun på, hvad de får for pengene. Andre giver ikke penge ud til, den slags ting, men kan alligevel aldrig undvære noget. Derimod sparer de aldrig på noget, de selv har lyst til.
Guds riges sag bæres af mennesker, der har plads til Guds rige i deres hjerter og ikke kun tænker på sig selv. Ofte har de ikke så store indtægter. Men de har små udgifter for at have noget at give af.
For at kunne give behøver vi ikke de tykke tegnebøger, men vi behøver de åbne hjerter. Har Gud fået lov at åbne dit hjerte? Ligger Guds riges sag dig på hjerte?
»- - der er ikke trangt hos os, men der er trangt i jeres hjerter. Nu skal I gøre gengæld – jeg taler til jer som mine børn – og også åbne jer for os.« 2. Kor. 6, 12-13.