Når Spurv og måge, lærke og due er blevet trætte af at flyve, har ørnen kræfter i behold. Ørnen er den stærkeste af alle fugle.
Ingen fugl klarer sig så godt i storm som ørnen. Når stormen kaster andre fugle til jorden, da stiller ørnen sine vinger sådan, at stormen kun løfter den opad mod Himmelen. Højere og højere lader den sig bære af stormen, indtil den når de luftlag, hvor stilheden råder.
For et år siden besluttede mange mennesker, at det nye år skulle blive bedre end det forrige. Mange unge syntes, at året var gledet dem af hænde. De havde ødet tiden bort. Nu, et år senere, er det ikke blevet bedre. De har gjort lige så meget galt, sagt lige så meget dumt og usandt og stygt, tænkt lige så urent, og været lige så egenkærlige. De har mest lyst til at opgive det hele. De er blevet modløse og trætte.
Ørnen kan lære os noget, når vi begynder at blive trætte og modløse. Vi må lære at stille vingerne sådan, at fristelser og vanskeligheder og vor egen svaghed løfter os opad, nærmere Himmelen.
Når vi kun venter lidt af os selv, men alt af Herren, da stiller vi troens vinger ret. Da tror vi på Jesus alene, og ikke på os selv. Og det er troen på Herren alene, som kan give os kraft, også i dette nye år.
Har du mistet troen på dig selv? Da gælder det om, at du tør og vil tro på Jesus alene.
»Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.« Es. 40, 30-31.