En slangetæmmerske havde skaffet sig en kvælerslange-unge. Den blev hendes kæledægge, som hun tæmmede og legede med. Snart tog hun den med i cirkusprogrammet. Det flotteste nummer var, at hun lod den slynge sig om hendes krop, til slangens hovede hvilede på hendes skulder. Til nummeret hørte også, at hun udstødte et skrig, som om slangen havde kvalt hende. Med en koket latter kyssede hun så sit yndlingsdyr og befalede det at frigive hende, hvorpå kvælerslangen langsomt snoede sig fri fra hende, mens folk jublede.
I mange år var dette hendes yndlingsnummer. Hun beherskede slangen og legede med faren. Men en dag vågnede kvælerslangens sande natur, der hidtil havde været behersket af kvinden, og da kun en aften, som sædvanlig, skreg, var der ingen, der forstod, at det denne gang var alvor, førend blodet styrtede ud gennem mund og næse på den kvalte kvinde.
Det er farligt at blive overlegen eller overmodig overfor fristelsen og tro sig færdig med synden på noget punkt. Vi må aldrig føle os trygge, selv ikke overfor de mindste og ubetydeligste synder. - Leger vi med dem, så leger de snart med os.
Vi har alle grund til at tage os i vare, fordi vi er så svage, og fordi sjælefjenden er så listig. Utrolig mange unge falder, fordi de er selvsikre. Men Gud lover den varsomme sejr. Har du erfaret det?
»Vi ved, at enhver, som er født af Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af Gud, bevarer ham, og den Onde kan ikke røre ham. « 1. Johs. 5, 18.
