En aristokratisk frue spurgte en gang en præst: »Skal jeg virkelig være sammen med min husassistent i Himmelen?« Præsten svarede: »Det spørgsmål skal De ikke tænke på. For med det sind, De har, kommer De slet ikke derop.«
For mange er det en hård kamp at bryde med al standsforskel og snobberi og alle menneskelige bånd og fordomme. Men beholder man det verdslige sind, vil man nok ikke kunne trives i Himmelen.
Kan han, der har gjort mig så stor uret, komme i Himmelen? Svaret bliver: »Kæmp selv for at komme derind. For ingen kommer derind, som ikke at hjertet tilgiver sin broder.«
Kan hun, der sladrer og bagtaler sin næste, komme i Himmelen? Svaret bliver: »Kæmp for selv at tale sandt, rent og kærligt, for på dine ord skal du kendes retfærdig eller fordømmes.«
Kan en sådan hykler være en kristen? Er der hyklere i Himmelen? Nej, vi må kæmpe for selv at være lydige mod sandheden. Har vi ikke fuldt ud overgivet os til Gud, skal vi tilbringe hele evigheden sammen med hyklere i helvede.
Lukas fortæller i kap. 13, 23, »Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Et meget interessant emne for en religiøs samtale på et rent teoretisk og ufarligt plan. Men Jesus gav et praktisk og personligt krævende svar, thi han sagde rent ud, at de, der spurgte, skulle blive stående uden for Himmelens port uden at slippe ind.
Til os alle lyder det: »Han svarede dem: »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.« Luk. 13, 24.
