For nogle år siden kørte en mand i et frygteligt snevejr ud ad en landevej i Nordjylland. Her mødte han en kone, som kæmpede sig frem gennem stormen. Han standsede og spurgte, hvor hun skulle hen. Jo, hun var da på vej til den og den by, for Ånden havde sagt til hende, at hun i dag skulle gå hen og høre præsten der. Nu var hun gået to mil, og der var to igen. »Det var dog mærkeligt,« svarede manden, »at Guds ånd ikke vidste, at præsten netop i dag er bortrejst, så gudstjenesten er aflyst.«
Åndens ledelse er altid i overensstemmelse med Guds ord. Og som oftest stemmer også vor kristne forstand overens med Guds Ånd. Når der derfor opstår en tanke eller impuls i vor sjæl, da er det altid klogt at handle, som profeten Nehemias: »Efter at have tænkt over sagen. ..« Neh. 5, 7. Han overvejede sagen i forstandens lys.
Helt sikker på, at det er Guds Ånd, som leder os, og ikke onde ånder, bliver vi kun, når vi drøfter sagen med Gud, i ordets lys og under bøn.
På denne måde skærper vi den åndelige sans. Når vi så er lydige overfor Guds Ånds ledelse, vil vi blive mere og mere lydhøre for det, der virkelig er af Guds Ånd. Da vil det blive en daglig og naturlig ting for os, at vi drives af Guds Ånd til at gå de veje, som stemmer med Guds ord.
Gennem lydighed mod ordet og Ånden bliver vi sande lærlinge, hvis øren er lydhøre overfor Guds vilje, Har du det sådan?
» Hver morgen vækker han mit øre, og jeg hører som en discipel.« Esajas 50, 4.
