1 Herre, vor Gud, med det ømmeste hjerte,
Herre, vor Gud, med den stærkeste magt!
Du, som så tit os i gerningen lærte,
hvad du med sanddrue Læber har sagt:
At, når vi bede, så så vi og finde,
at, når vi banke, oplukkes din dør;
nu ved dit ord vi i troen dig binde,
nådig vor bøn og begæringer hør!
2 For dine vidner, som budskabet bære
rundt i al verden om frelsen fra dig,
prise dit navn og udbrede din øre
midt under fjenders bulder og skrig,
bede vi: Herre, vær hos dem i nøden,
rust dem med styrke og visdom og mod!
Herre, bevar dem i troskab til døden,
selv om du krævede og deres blod!
3 Herligste løn for de hårdeste timer,
sødeste bod for de tungeste savn,
når det i hedningelandet nu kimer
festlig til bøn i dit hellige navn!
Herre, opfyld dine tjeneres længsel:
Korset at skue, hvor afguden stod,
sjæle at skue, som løste af fængsel,
knæle, o frelser, med tak for din fod!
Wilhelm Andreas Wexels