Herre, vor Gud, med det ømmeste Hjerte,

1 Herre, vor Gud, med det ømmeste hjerte, 
Herre, vor Gud, med den stærkeste magt! 
Du, som så tit os i gerningen lærte, 
hvad du med sanddrue Læber har sagt: 
At, når vi bede, så så vi og finde, 
at, når vi banke, oplukkes din dør; 
nu ved dit ord vi i troen dig binde, 
nådig vor bøn og begæringer hør! 
 

2 For dine vidner, som budskabet bære 
rundt i al verden om frelsen fra dig, 
prise dit navn og udbrede din øre 
midt under fjenders bulder og skrig, 
bede vi: Herre, vær hos dem i nøden, 
rust dem med styrke og visdom og mod! 
Herre, bevar dem i troskab til døden, 
selv om du krævede og deres blod! 
 

3 Herligste løn for de hårdeste timer, 
sødeste bod for de tungeste savn, 
når det i hedningelandet nu kimer 
festlig til bøn i dit hellige navn! 
Herre, opfyld dine tjeneres længsel: 
Korset at skue, hvor afguden stod, 
sjæle at skue, som løste af fængsel, 
knæle, o frelser, med tak for din fod! 

Wilhelm Andreas Wexels

19. september 19. oktober