»Men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.« Matt. 27, 26.
Korsfæstelse foregik på den måde, at den dødsdømte med et reb blev hejst op på korset. Med en nagle gennem hver hånd og en gennem de sammenlagte fødder blev han så fastgjort til korset. På grund af legemets vægt blev sårene i hænderne stadig større, blodet trængte til hovedet og middagsheden forøgede smerterne. Dertil kom pinen ved hovedets hvileløse stilling, armene og hofterne svulmede op, febertørsten og angsten forøgedes ved denne langsomme død. Yderligere var Jesus lige blevet pisket.
For Guds søn, der kom fra den fuldkomne salighed i Himmelen, var denne legemlige lidelse uendelig meget sværere end for et almindeligt, menneske.
Jesu uendelige kærlighed åbenbaredes ved, at han frivillig tog denne korsdød på sig, skønt han vidste, hvad den betød.
Jesu kærlighed i livet kunne ikke frelse os. Den hjalp kun dem, der levede dengang og tog imod ham. Men Jesu død gjorde ham til frelsens banebryder, fordi han ved sin lider se sonede al verdens synd.
Derfor står der, at det sømmede sig for Gud »måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser.« Hebr. 2, 10.