631 O, tænk på Gud i ungdoms år

  1. O, tænk på Gud i ungdoms år,
    en plante må jo gro i vår,
    om den skal frugter bære.
    Så lad da Gud dit hjerte få
    fra ungdom og til alder grå,
    da bli'r her godt at være.
     
  2. O, tænk på Gud i ungdoms år,
    når alt, hvad fryd og lykke spår,
    du gerne hører efter,
    når hjertet vågner, - som en knop
    for solens lys sig lukker op, -
    med stærke, skjulte kræfter.
     
  3. Ja, tænk på Gud i ungdoms år,
    før dig de onde dage når,
    som ej vil os behage.
    En mørkets stund vil komme,
    som gør dig det svært at vende
    om og finde vej tilbage.
     
  4. Giv Gud dig selv, mens du er ung,
    før du bli'r gammel, træt og tung,
    og sorger hjertet fylder,
    thi troen højner ungdoms år,
    har krone til de hvide hår,
    med retfærd dem forgylder.

Ellas Blix