Da den store brand rasede i Chicago, brændte det også hos evangelisten Moody. Han reddede sin familie, sig selv - og sin Bibel. Man beklagede, at det var alt, hvad han havde reddet. »Nej, De tager fejl,- sagde han. »Jeg har meget, jeg ikke har mistet ved branden.«
»Har du da værdier på flere steder?« spurgte en ham. »Ja,« svarede han, »det er med mig, som med Vanderbilterne. Jeg har så meget, at jeg ikke ved, hvor meget jeg ejer.« Vedkommende undrede sig, men Moody tænkte på Guds ord: »Den, der sejrer, skal arve alle ting.«
Kun Guds ånd kan vise et menneske, hvor fattigt livet er uden Gud - et trælleliv. Først i evigheden kan Guds børn forstå, hvor rige vi er i troen på Jesus. Men alt, hvad Gud har lovet os her i livet, er svimlende stort.
Vi er gået over fra døden til livet, fra slaveri under Satan til at være Guds børn, og himlens engle sang lovsange, da vi blev frelst. Guds børns glæde og fred ved en god samvittighed er kun et svagt genskin af den himmelske glæde. Kristenlivet begynder med nadveren i hjertet og fortsætter i en evig bryllupsfest i Himmelen.
Denne rigdom er så stor, at den ikke kan forklares eller beskrives. Og det, som Gud har beredt for os i Himmelen, kan intet menneske forestille sig, for det overgår alt, hvad vi kan opfatte. Derfor bliver vi aldrig fattige.
»Guds visdom er ... Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,« 1. Kor. 2, 9.
