En skakmester spillede med en indisk fyrste og fik lov at forlange en belønning, hvis han vandt. Han bad da kun om et sædekorn for det første kvadrat på skakbrættet, to for det næste, fire for det tredje og så videre, dobbelt op for hver af de 64 kvadrater. Han vandt, men da fyrsten skulle betale, viste det sig, af han ikke ejede så mange sædekorn i hele sit rige. Det ville nemlig blive omkring to tusind billioner millioner sædekorn.
Man har regnet ud, at hvis hver kristen på et år vandt et menneske for Gud, og de to næste år vandt hver sin, og disse fire næste år igen vandt hver sin sjæl - og alle fortsatte dermed, så skulle, i løbet af 33 år, hvert eneste menneske på jorden være vundet for Kristus.
Det er den slags tanker man kan få, når man læser om Jesu første disciple. Andreas finder sin broder og fører ham til Jesus. Disse vidner for deres ven Filip i Betsaida, og Filip fører sin ven Natanael til Jesus. De formerer sig hurtigt. Og fra de tolv disciple udgik der menigheder rundt omkring.
Vi må aldrig slå os til ro med, at en bestemt lille flok er kristne, og en anden, større, flok er ligegyldige eller modstandere. Nej, alle er kandidater for Himmelen. Ser vi på den måde på alle, vi møder, da bliver vor samtale med dem mere målbevidst.
Har du sagt til nogen af dine bekendte: »Jeg har fundet Jesus. Kom og se.«
»Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« – det betyder Kristus«.« Johs. 1, 41.