85 På Gud alene

  1. På Gud alene
    jeg haver sat min lid,
    hans ord det rene
    er hjælp i rette tid;
    mit liv, min ære,
    mit sind og ganske sjæl
    med alt, hvad mere
    du undte mig så vel,
    befalet være
    dig, Gud Immanuel!
     
  2. For brøst og brøde
    af syndens beske rod
    Guds Søn, som døde,
    har fuldt mig skænket bod;
    mit liv i live
    er Jesus Kristus bold,
    thi vil jeg give
    din nåde mig i vold,
    og du skal blive
    min klippe og mit skjold.
     
  3. Und mig at tjene
    dig, kære Herre Gud,
    i troen rene
    på dine ord og bud!
    Når mig forsager
    al verden, er mig vred,
    og sygdom plager,
    da giv tålmodighed,
    vær min ledsager
    fra verdens usselhed.
     
  4. Du kan mig trøste
    udi min store nød;
    du mig forløste
    alt med din hårde død;
    jeg kan fornemme
    i Himmerig god trøst
    og da forglemme
    den store ve og brøst,
    min usle stemme
    får klang som englerøst.
     
  5. O Jesus fromme,
    min allerstørste ro,
    und mig at komme frem
    hvor dine venner bo!
    Løs du min våde,
    og før mig med din nåde,
    at jeg kan komme frem
    til dit det gode,
    det ny Jerusalem!
     
  6. Der skal jeg være
    hos dig til evig tid,
    i fryd og ære
    hos alle helgen blid.
    Når jeg skal ende
    mit liv i denne dal,
    lad mig dig kende,
    da venlig til mig tal:
    ”kom med, min kære,
    til Himmeriges sal!”

C. J. Brandt