- Danmarks ungdom, kend dig selv
Kend din rod, hvoraf du rinder!
Danmark med de dyre minder
har dig fostret, fyldt din sjæl,
modersmålet, fædrelandet,
folkets liv og dåd har dannet
hjerteslaget i din sjæl.
Danmarks ungdom, kend dig selv!
- Danmarks ungdom, vær dig selv!
Ægte guld i ilden prøves,
danske sind i strid opøves,
frimand må bekæmpe træl.
Blev du nok så tit til skamme,
fik du end så hård en skramme,
frejdigt frem, bliv aldrig træl!
Danmarks ungdom, vær dig selv!
- Danmarks ungdom, glem dig selv!
Selvets træl er samfunds fjende,
egenviljen går i blinde,
kredser kun om eget vel.
Hvo kun på sig selv kan tænke,
smeder på sin egen lænke,
fremmed for sin broders vel.
Danmarks ungdom, glem dig selv!
- Danmarks ungdom, giv dig selv!
Vilje imod vilje bøjes,
indtil hjerter sammenføjes,
»mit« og »dit« ej sætter skel!
Alle i vor samfundskæde
tjene folket frit med glæde;
bryde ned de gamle skel!
Danmarks ungdom, giv dig selv!
- Danmarks ungdom, Danmark selv!
Nu del gælder mer end livet,
alt hvad dig af Gud er givet,
fædres arv og fædres gæld.
Nye slægter, I, som kommer,
skænker I os ny skærsommer?
Vil I vedgå arv og gæld?
Danmarks ungdom, Danmark selv!
Thorkil Glahn
DUS 6. udg 1949 nr. 358
DUS 7. udg. 1985 nr. 333
