En mand havde startet en cafe, men der kom ingen gæster. Så satte han et stort skilt op udenfor med følgende indskrift: »I morgen gratis fortæring.« Dagen efter var caféen fuld af glade gæster. Men de blev ikke så lidt forundrede, da værten kom med regningen. De pegede på skiltet udenfor. Det samme gjorde værten og sagde: »Læs! Der står ikke i dag, men i morgen.«
Satan siger hver dag: Du skal tage imod nåden i morgen. Men i morgen kommer aldrig. Nådens tid hedder i dag.
Nådetiden er en begrænset tid. Der står i vor Bibel: »Hele livet varer Guds nåde«, men selv om hverken Guds nåde eller Guds kald holder op, så kan hjerterne blive lukket for nåden og ørene døve for kaldet.
Nådetiden ejer vi så længe, vi hører Herrens røst. Israel havde længe hørt Herrens løfte: Jeg vil give Eder landet, som flyder med mælk og honning. En dag stod de ved grænsen. Herren havde på en vidunderlig måde ført dem derhen. Nu måtte de selv vælge, om de ville gå ind I det forjættede land. De fik en tid til at bestemme sig. De fik lov til at se ind i landet. Men da de i vantro ikke vovede at gå ind på Herrens løfte, måtte de omkomme i ørkenen. De forhærdede deres hjerter. Og det blev deres sidste anledning.
»Derfor, som Helligånden siger: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, på fristelsens dag i ørkenen.« Hebr. 3, 7-8.
