- Hvis om tusinde år
endnu plovfuren går,
dér, hvor vi har lagt ned vore stave,
mon så nogen vel ved
om vor gerning besked
eller stedet, vi fik vore grave?
- Men en ting ved vi dog:
En hukommelsesbog
har vor Gud i sin Himmel forvaret,
hvad for længst vi har glemt,
og hvad lønligst er gemt,
skal en dag blive klart åbenbaret.
- Tør vi mennesker så
frem for Dommeren gå,
når vort regnskab står klart for hans øje?
Mon det ikke vil ske,
at hvert eneste knæ,
om end stift, dog må ydmygt sig bøje?
- Herre, hvem kan bestå?
Hvordan svarer jeg på
hver en uret fra ungdommens dage
og hvert tankeløst ord,
som fra læberne for,
som jeg aldrig kan fange tilbage?
- Gud, hvorhen skal jeg fly,
og til hvem skal jeg ty,
mon et bjerg vil mig under sig skjule?
Skal jeg grave min grav
ved det yderste hav
eller nede i afgrundens hule?
- Han, som tusinde år
er i dag som i går
ja, for evigt den samme, vor Fader,
har oprettet en pagt,
der står evigt ved magt -
han af nåde os aldrig forlader.
A. P. Andresen/Oluf E. Paaske
