Skotten Buchanan var i sine yngre dage en vild krabat. Engang traf han en bonde, som førte samtalen ind på det kristelige område og spurgte, om den anden kunne gøre rede for sin religiøse overbevisning. »Jeg har ingen,« svarede Buchanan, »jeg er i dette øjeblik som et stykke hvidt papir.« »Nå, så tag dig i vare,« sagde bonden, »at Djævelen ikke kommer og sætter sit navn på dig.« Disse ord glemte Buchanan aldrig. Han omvendte sig og blev senere kendt som en dygtig teolog.
I det store slutopgør mellem Djævelen og Kristus, siger Johannes i åbenbaringen, skal nogen have dyrets mærke på deres pande, medens andre skal bære Jesu navn.
Ethvert menneske bærer enten Djævelens eller Kristi mærke på deres pande. Det er ikke altid lige synligt. Men jo stærkere og klarere modsætningen bliver mellem dem, som hører Kristus til, og dem som tjener Satan, jo tydeligere vil det kunne ses, hvem den enkelte tjener. Her kan ingen være neutrale.
De dyriske drifter og lyster mærker deres tjenere. Rummer et menneske stadig lave tanker og dyriske begæringer, vil det præge dets ydre. Det er Satans mærke.
Får Jesus lov til at præge hjertet, vil hjertets renhed og hellighed også præge ansigtet. Er det Satan eller Jesus, der har sat sit mærke på dig?
»Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« Jerem. 31, 33.
