- Vi er børn af sol og sommer,
men i slægt med blæst og regn.
Vi er født, hvor bøgen grønnes,
og i ly af hæk og hegn.
Der er sang i sprogets toner,
der er sang i mindets røst,
der er sang, når havets bølge,
ruller ind mod klit og kyst.
- Der er meget, som kan vække
småligt kævl og usselt kiv.
Der er intet, som kan lignes
med en lejrs frie liv!
Under regn af gyldne gnister
sad vi rundt om lejrens bål,
der har drengen drømt sin fremtid,
og den unge sat sit mål.
- Vi er unge sind, hvis tanker
higer højt mod himlen blå,
men vi ved, at kun ved arbejd`
kan vi sikkert målet nå.
Vi skal hamre, vi skal dyrke,
trodse regn og striden blæst,
vi skal bygge Danmarks fremtid,
skabe hverdag om til fest!
- Vi har lært at elske Danmark,
hver en dyr og omstridt plet,
vi vil vogte fædres minde,
vi vil værne om vor ret.
Vi har valgt den største herre
og står fast som væbnervagt,
vi går frem med hævet pande
og med livets Gud i Pagt !
Gunnar Jørgensen