Joseph Haydn, den berømte musiker, sagde en gang: »Jeg giver, hvad jeg har. Når jeg tænker på Gud og hans kærlighed, bliver mit hjerte så fyldt af glæde, at noderne strømmer frem under pennen. Og når Gud har givet mig et glad hjerte, vil han sikkert have, at jeg skal tjene ham med glæde.«
Nogle mennesker tænker altid på det, de savner, og er stadig bedrøvede og utilfredse. Der findes også kristne, der har det på den måde. Selvom de ikke tænker på ydre savn, så er de bestandig optaget af deres åndelige fattigdom. De sukker og klager over, at de har så få sejre og så lidt frimodighed, så svag en tro osv.
Det er uendelig meget bedre at tænke på Guds rigdom end på vor fattigdom, særlig da Guds herligste rigdomme tilhører os gennem troen på Kristus.
I stedet for at stirre os trætte på vore nederlag, vort kolde hjerte og fattigdommen hos os selv, skulle vi fordybe os i Kristi herlige sejr, hans varme, bankende hjerte, hans uudtømmelige rigdom på nåde for al vor synd.
Jo mere vi bliver opfyldt af Jesu kærlighed, desto mere får vi at takke for. Fattige, syge og ensomme har ofte et lyst, sprudlende sind, fordi de øser af Guds evige kilder.
Har du i dag takket for livets gave, for Guds langmodighed med dig? Har du takket for en åben himmel, et levende håb, en ny anledning til at fortælle andre om denne herlige frelse? Vort hjerte bliver kun varmt ved Guds hjerte.
»Vi elsker, fordi han elskede os først.« 1. Johs. 4, 19.
