I de danske skove bliver der, kæmpet en hård kamp mellem bøgen og egen. Den har stået på i mange hundrede år, og bøgen har sejret. En gang var egen skovens herre, nu er den næsten fortrængt. Og alligevel er egen kæmpen blandt træerne. Hvorfor må den vige?
Jo, bøgen springer ud først, et par uger før egen. Og når så egens tid kommer, kan knopperne ikke få lys nok. Bøgene skygger. Det er det første løvspring, der er det. afgørende.
Får, synden lov til at sætte sig fast i de unge år, vil den tage magten for hele livet. I kampen mellem Satan og Gud er vi ikke passive. Den, vi siger ja til, vil sejre.
Mange unge regner med at ville blive kristne og leve helt for Gud, når de bliver ældre. De vil først smage lidt på synden eller more sig lidt, »leve livet«, som det hedder. Men det er, som at sige: Jeg vil have Himmelen som mål, men alligevel starte med kurs i modsat retning. Den, der stiger ind i et galt tog, kommer bestandig længere bort fra målet.
Som ung mand bad Augustin: »Herrer, giv mig renhed - men ikke endnu.« Mange tænker lige sådan: Herre, giv mig renhed, sandhed, sejr over det onde, fred, glæde og evigt liv - men ikke endnu. For uendelig mange bliver det udsat så længe, at de aldrig får givet Gud deres hjerte. Din alderdom og din evighed er i dag i din hånd, måske aldrig senere.
»Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.« Ordsp. 22, 6.