- Livsens krone at erholde,
det jeg stadig tænker på;
dog de tanker angst mig volde,
at jeg den skal ikke nå;
thi jeg kæmper ikke ret,
bliver snart af kampen træt;
ak, et fremmed bånd mig binder,
det jeg tit med sorg befinder.
- Evigt liv at eftertragte
burde jeg i al min tid;
han, som døden for mig smagte,
var vel værd en stadig flid;
men hvor ser det ilde ud,
o, forbarm du dig, min Gud!
Hvi skal jeg dig så vanære,
så ustadig altid være?
- Ét end fattes mig, o Herre,
ét, som så fornødent er:
dig, min frelser, ak desværre,
har jeg ej endnu ret kær!
Skab et hjerte udi mig,
som ej kan undvære dig,
at mig intet må behage,
når jeg ej din fred kan smage!
- Tag, min Jesus, tag mit hjerte,
dan du det til stadighed,
læg du mindet om din smerte
dybt i dette hjerte ned!
Lad mig stedse skue dig,
som du blegnede for mig!
Dette syn skal mægtigt blive
fremmed bånd at sønderrive.
- Dig hver aften at beskue
og hver morgen hilse dig,
som af kærlighedens lue
du fortæret blev for mig,
hver en stund i ånden se
Golgata, Getsemane:
Dette her min kamp skal være,
at jeg kronen hist må bære.
N. J. Holm
