Henrik Ibsen har en gang sagt: »Men giver du alt, men ikke dit liv, så vid, at du intet har givet.« Alt eller intet. Det er Kristi program: »Sælg alt, hvad du har --- lad de døde begrave deres døde - - den, som ikke er med mig, er imod mig.«
Akkordens ånd er Satan. Den, der vil købslå med Gud, får intet. Den, som vil tinge om kravene, forbliver udenfor. Kristelig interesse, sympati og forståelse kan aldrig erstatte kærlighed og hengivelse til Gud.
I en bog om kejser Titus siger George Eliot: »Man kunne stole på, at han ville bringe et hvilket som helst offer, som ikke beredte ham ubehag.« Et sådant offer er værdiløst for Gud.
I tjenesten for Gud gælder det først og fremmest om, at man er villig til at fornægte sig selv. Selvfornægtelse er betingelsen for at følge Jesus. Det er også betingelsen for at få del I hans rige kraft.
Ja, Paulus siger, at han undertvinger sit legeme og holder det i trældom, for at ikke han, som præker for andre, selv skal findes uværdig.
Altså vil selve kristenlivet stå og falde med, om vi helhjertet kæmper mod synden og for Kristus.
Hele loven bliver opfyldt, hvor et menneske elsker Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og hele sit sind. Har du det sådan? Hvis ikke, så bed denne bøn: »Gud, skab i mig et rent hjerte og forny en stadig ånd i mig.«
»Giv mig dit hjerte, min søn, lad dine øjne finde behag i mine veje.« Ordspr. 23, 26.