DEN, SOM STÅR

25 januar

Leonardo da Vinci arbejdede i mange år på sit verdensberømte maleri »Den hellige nadver«.

Der gik lang tid, før han fandt en ung mand, som kunne stå model til Jesus. Denne mand hed Pietro. Hans ansigt lyste af godhed og renhed.

Mange år senere skulle Leonardo fuldføre billedet og ledte efter en model til Judas. En dag mødte han på gaden en forhutlet fyr med et mørkt og skulende blik. Han blev model til Judas. En dag fik han lov til at se maleriet. Da blev han pludselig alvorlig og sagde: »Husker De ikke, at De har malet mig en gang før?« Da genkendte Leonardo ham; Det var Pietro. I Rom var han kommet i dårligt selskab, og snart var han blevet forfalden til synd og forbrydelse. Engang lignede han Jesus - nu kun Judas.

Et dyr kan aldrig blive andet end et dyr. Men et menneske kan blive en engel eller en djævel, det kan komme til at ligne Jesus, og det kan blive værre end et dyr. Jesus kaldte engang én for et Djævelens barn. Hans mål er, at vi alle skal blive Guds børn.

Tør du regne med i dag at have barnekår hos Gud, da se til, at du bliver stående, lad ikke nogen lokke dig til at vende Gud ryggen. Vort herlige mål er engang at blive som Jesus Kristus. Det er Guds løfte til alle, som er Guds børn. Det var også engang Guds plan med Judas. Men han faldt. Ikke blot faldt Judas i synd, men han faldt bort fra Gud, fordi han ikke bekendte sin synd.

»Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. « 1. Kor. 10, 12.

Bøn

Stå fast, min sjæl, stå fast
i Herrens krige!
Tænk, hvilken skam og last,
din Gud at svige!
Det båder lidt din sag,
først ham at kende,
og så på stridens dag
dig atter, fejg og svag,
til verden vende.

H. A. Brorson
DDS 632
SOS 583