I Indiens historie fortælles om sejrherren Mahmoud, der erobrede en stor del af Indien og ødelagde alle afguder. I byen Gururat var der et prægtigt tempel med en kæmpestor afgud, fem meter høj. Præsten bønfaldt ham om at skåne afguden og tilbød i stedet kostbare juveler og perler. Men Mahmoud sagde: »Jeg vil hellere være kendt som den, der tilintetgør afguderne, end den, der sælger dem.« Han greb sin krigsøkse og begyndte at hugge det grinende vidunder i stykker. Og se, i gudens indre fandtes et skatteskrin med tusinder af kostbare juveler, der nu tilfaldt ham.
Når Kristus kræver, at menneskene skal opgive deres afguder og overgive sig helt til ham, da er der ikke så få, der begynder at købslå med Herren. De er villige til at give afkald på både det ene og det andet, når kun de må beholde deres afguder.
Jesus siger: forlad fader og moder, lad vennerne gå, bliv verdens fjende, lad de døde begrave deres døde, sælg alt det, du har, så skal du få en skat i Himmelen.
Det er ikke noget tab at tilintetgøre vore afguder for Jesu skyld. Vi får uendelig meget mere, end vi mister. Ja, vi mister i grunden kun et bedrag, en illusion, det ser vi senere. Og vi vinder de evige, umistelige skatte. Foragter du Gud eller foragter du mammon?
»Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.« Luk. 16, 13.
