Det er dommens dag over Ægypten. Gud vil dræbe hver førstefødt, både af folk og fæ. De havde set undere ved Moses men ville ikke bøje sig for Guds vilje. Nu var Guds langmodighed til ende.
Guds folk skulle undgå denne straf. De skulle slagte et lam i hvert hus og med blod derfra bestryge begge dørstolper og overliggeren.
Det var ikke nok at tilhøre Guds udvalgte folk den dag. Kun blod frelste. Det er ikke nok at tilhøre et kristent folk på dommens dag. Det hjælper ikke med troende familie, med bedende forældre eller søskende. Mange unge trøster sig med, at fader og moder beder for dem. Det er så trygt og godt at tænke på i farer og vanskeligheder. Men det er ikke nok til at blive frelst.
Det var ikke nok, at lammet blev slagtet. De måtte også lade blodet gælde som et tegn mellem dem og Gud. Om lammet var slagtet, tilberedt og spist, ville det alligevel ikke hjælpe dem, hvis blodet ikke var på dørstolperne, som Gud havde befalet.
Det er ikke nok til vor frelse, at vort påskelam er slagtet - det er Kristus. Det er heller ikke nok, at vi en gang blev døbt og fik del i Kristus. Kun blodet frelser. Jesu blod gælder for alle vore synder, når vi bekender dem. Og Jesu blod må være et tydeligt tegn mellem os og Gud, når vi vedkender os Jesus som vor frelser over for alle dem, vi møder i livet. Som Guds løfte lød dengang, sådan lyder det også i dag til alle, som går ind under blodets frelsende kraft. »Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer.« 2. Mos. 12. 13.
