En gang, da Ludvig Hope havde talt i en større by på Vestlandet, kom en kvinde til ham med sin nød. Hun var stærkt kaldet af Gud, men hun syntes, det var umuligt at tænke på at opgive dansen. Hope svarede: »Overgiv Dem kun til Gud, så kan De bagefter danse så meget, De har lyst tit« Da han et årstid senere besøgte den samme by; kom kvinden hen og hilste på Hope. »Nå, hvordan gik det med dansen?« spurgte Hope. »Siden jeg overgav mig til Gud, har jeg ikke et eneste øjeblik haft lyst til at danse.«
Priset være Herren Han giver os et nyt sind, når vi overgiver os til hans frelsende nåde. Vi skal ikke kæmpe mod synden med vort gamle sindelag eller med den kraft, vi ejede, før Kristus kom ind i vort liv.
Hvis vi arbejder på vor frelse med frygt og bæven og søger, at overgive os helt til Herren, da virker Han i os både at ville og at, virke til hans velbehag.
Når man som kristen mærker, at verdens fornøjelser begynder at drage og lokke på ny, da er det på tide at forny sit hjertes forhold til Herren og på ny overgive sig helt til ham. Hele vor ulykke kommer af et delt hjerte. Al lykke, kraft og sejr følger det hele hjerte.
»Sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.« Hebr. 13, 21.
