FRYGT IKKE

Den franske sygeplejerske, der plejede Vol­taire på dødsleje, blev senere bedt om at pleje en anden dødssyg patient. »Er han kristen?« spurgte hun. »For hele Europas rigdom vil jeg ikke se endnu en fritænker dø.«

Der følger altid frygt med at leve uomvendt. Værst er det til sidst, når man skal gå ind i evigheden. Frygt kan også komme i en troendes liv, frygt for fare, frygt for en uvis fremtid, frygt for mennesker. Men hver eneste ængstelig discipel ved, hvor han skal gå hen med sin frygt. Og når han vender sig til Gud, lyder et stærkt og trygt: Frygt ikke! »Hvorfor er i bange, I lidet troende,« sagde Jesus, da disciplene i dødsangst råbte til ham i båden. En kristens frygt kommer altid af en svag tro. Men når den svage tro vender sig til Jesus, driver han fryg­ten bort.

»Vær ikke bekymret,« siger Jesus til alle, der ængstes for mad og drikke og klæder.

»Frygt ikke«, lød det julenat fra englen til de bange hyrder. Det samme sagde englen til Ma­ria. Det var de første ord fra Himmelen til kvinderne påskemorgen ved Jesu grav: »Vær ikke bange«. Jesu hilsen til disciplene, da de havde lukket døren af frygt, lød: »Fred være med eder, hvorfor er I bange?« Tre hundrede og femogtres gange skal dette ord: »Frygt ikke« findes i vor Bibel. Altså et »frygt ikke« for hver dag i året.

Hvor Kristus kommer ind, må frygten gå ud. I vort hjerte bor enten frygt eller fred. Og Gud lover os, at når vi kun opgiver al vor modstand mod ham, skal hans fred blive boende i vore hjerter, og »Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.« Fil. 4, 7.