Når et skib skal løbe at stablen, bliver den ene støtte efter den anden taget bort til begge sider. Til sidst er det kun et tov, der holder hele skibet. Når det kappes over, glider skibet ud i vandet.
Gud må ofte slå støtterne bort under os for at få os til al gå ind i Guds rige. Før forlader vi ikke vort verdslige liv.
Uden modgang, sorger eller prøvelser bliver man, let overfladisk. Livet kommer kun til at bestå af de ydre ting og de glæder, de giver. Sjælens liv og evigheden er ikke i tankerne.
Så falder faderen måske væk, eller. moderen dør, og de sikre støtter falder. Nogen mister alle, menneskelige støtter, hjemmet opløses, indtægterne svigter, sygdom og arbejdsløshed gør En ensom og hjælpeløs i en kold verden.
I sådanne tider er det kun lidt, der hindrer En i at søge Gud, ikke alene om hjælp i nøden, men også om frelse for sjælen. Himlen er nær, og man længes efter evige værdier, som består, når alle støtter falder.
Det gælder om at kappe tovet og bryde over tværs, når man har haft det sådan. Et skib kan ikke længe holdes på plads alene af et tov. Er støtterne borte, vælter det snart, hvis det ikke kommer i sit rette element, havet. Kommer sjælen ikke i sit rette element, kan det blive et fald i forhærdelse og synd for det menneske. Derfor: kap tovet! Gør helt op med Gud!
Kan du sige som Asaf?: »Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden.
Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.« Salme 73, 25-26.
