»Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan.« Mark. 4, 26-27.
Guds rige sammenlignes oftest med noget, der er levende, der vokser: Et tempel, der bygges af levende sten, en kilde, der vælder frem med levende vand, en surdej, der gennemsyrer hele dejen, gærende vin eller spirende sæd.
Alt sker så stille og skjult i Guds rige. Som solen stille smelter isen, således baner Jesus vej til hjerterne med sin nåde.
Da Salomos tempel blev bygget, hørte man hverken hammer eller økse eller nogen slags jernredskab fortæller første kongebog 6,7. Så stille bygges også i dag Guds tempel på jorden.
Som Gud skabte himmel og jord og alle skabninger, og som Gud hvert forår lader nyt liv spire frem af en død, kold jord, således skaber Gud sit rige i menneske hjerterne ved sit ord og sin ånd. Og ved det evige livs kraft vokser det, stille og trygt.
At plage sig med bekymringer om, Guds rige er derfor en stor misforståelse. Der er ingen grund til mismod, selv om Guds rige synes at være i fare. Heller ikke er der nogen grund til overmod, hvis det synes at vokse hurtigt. Det er Gud, der giver væksten. Og det er Gud, der har ansvaret.
Det er vidunderlig trygt og godt at tilhøre Guds rige og vide, at Gud også sørger for vor vækst. Bare vi planter og vander, læser, forkynder og beder, så ved vi, at det vokser.
