De, der har rejst med Eidangerbanen, har nok lagt mærke til, at jernbanelinien har både brede og smalle spor. De smalle løber på smalle sveller, men indesluttes af de brede.
Barneårene ligner denne jernbanelinie. Gud bevarer mange børn på den smalle vej, mens børnenes omgivelser går på den brede. Men i konfirmationsalderen må de fleste vælge, om de vil fortsætte på det smalle spor eller følge flertallet.
I dette valg står de unge foran den trange port. Ikke alle forstår, at det er nødvendigt at gå igennem den trange port for en, der hele tiden har været et Guds barn. Men måske det bliver klarere, når vi kalder den for bekendelsens trange port.
At sige et klart nej for Jesu skyld når de andre vælger den brede. vej, det er en bekendelse, som kan koste kamp. Men dette er en personlig omvendelses kamp, omvendelsen fra »alle de andre« for at følge Jesus.
Et barn kan være en hemmelig kristen. Ingen forlanger en åben bekendelse af et barn. Men ligesom det er fusk af unge at rejse på barnebillet, er det fusk at forsøge at rejse til Himmelen på barnebillet, prøve at være en hemmelig kristen som voksen. Konfirmationen er livets første store station, hvor sporene skilles.
»Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!« Matt. 7, 13-14.
