En præst prækede en dag om Himmelen, og menigheden var glad for hans præken. Den næste morgen mødte et kendt medlem af menighedsrådet præsten og talte i høje toner om prækenen. »Det var en glimrende tale om Himmelen,« sagde han, »men De sagde os ikke, hvor Himmelen er.« »Åh,« sagde præsten, »det kan jeg godt sige Dem. Ser De haven deroppe? I et lille hus der bor en syg kone. Hun er sengeliggende, og begge børnene også. Jeg kommer lige deroppe fra. Der findes ikke et stykke kul eller en brændeknude eller brød eller mel i huset. Hvis De vil gå ned i byen og købe lidt mad og kul og så gå op i huset og læse den 23. salme for konen og knæle og bede med hende, da vil De forstå, hvor Himmelen er.«
Næste morgen mødte manden igen præsten og sagde: »De havde ret, jeg har fundet Himmelen.«
Jesus bragte Himmelen med sig, da han vandrede her på jorden. Han praktiserede Guds kærlighed blandt dem, der havde det ondt, og noget af Himmelens lys og varme tændte hjerterne og jagede sorgernes og bekymringernes skygger bort.
Vi kan få lov til at følge i Jesu spor. Den, der vil tjene og give, er et sendebud i Kristi sted. Og Kristus, som gør sig til et med de fattige, syge og lidende, vil sende Himmelens velsignelse ned over dem, der lider med de lidende. Har du set Himmelen?
»En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.« Jak. 1, 27.
