En landmandskone i Amerika blev omvendt og ville gerne leve et helligt liv. Men hun havde så lidt tid til at læse i Bibelen. Så fandt hun på råd. Hun købte flere Bibler, den ene lagde hun i bryggerset, den anden i loen, en tredje i spisestuen og en fjerde i køkkenet. På den måde fik hun lejlighed til at læse lidt, hvor hun end opholdt sig, og hvad hun end beskæftigede sig med. Verdensmissionens grundlægger, William Carey, benyttede en lignende fremgangsmåde. Han studerede Bibelen, mens han sad og lappede sko.
Det er ikke altid, at kristne, der har god tid, hører til dem, der læser mest i Bibelen.
Ofte er det travlt optagne mennesker, som er mest bibelkyndige. Men da er Bibelen ikke blot i brug ved en kort andagtsstund en gang om dagen. Den benyttes stadig, ja, hvert ledigt minut.
Til at begynde med vil Satan sige, at det er unaturligt at sidde og læse i Bibelen, som andre unge sidder og læser aviser og ugeblade. Så vil han sige, at det er hykleri. Men Satan er let at kende på forsøgene på altid at få os bort fra kraftkilderne. Bliver Satan afvist nogle gange, så bliver det snart unaturligt ikke at læse i Bibelen.
Unge kristne klager af og til over, at de får så lidt ud af Bibelen. Ja, sådan er det med alt nyt. Det er ingen større fornøjelse at begynde at spille violin. Men skal man derfor opgive det? Skulle vi lade være med at gå i skole, fordi vi ikke kan læse, så lærte vi det aldrig.
Bibelens skatte findes ikke altid på overfladen. Men graver vi dybt nok, finder vi guld. Læs ofte Bibelen, og læs den i sammenhæng. Sæt streg under det, du forstår og begynd at leve efter det, så skal du komme til at opleve mere.
Bibelen åbner sig kun for den, som åbner den ofte.
»Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste.« Ordspr. 4, 18.
