Oprindelig fandtes der ikke en eneste tidsel i hele Australien. En mand i Skotland fik da den ide at sende nogle tidselfrø til en ven i Australien. Tidslen er nemlig skotternes nationalblomst. Tolderne vidste, hvad pakken indeholdt. Men det var jo kun nogle tidselfrø. Den skotske indvandrer kunne godt modtage denne lille erindring fra sit fædreland. Han fik frøene og såede dem i sin have. Og nu? Ja, nu er tidslen landmændenes største plage på store landstrækninger i Australien.
Vi har selv et stort ansvar for, hvad der sås i vort hjertes ager. Det er ofte andre, der sår, men vi skal selv være toldere og kontrollere, hvad det får lov at slippe ind.
Ofte ligner ukrudt meget de nyttige planter. Ja, ofte er de smukkere at se på. Det sker ofte, at umoralens frø kommer til os under etiketten »kunst«. Det kaldes også »uskyldige fornøjelser«. Gudsbespottelsens frø sejler under et flag, der kaldes »jargon«. Begærlighed er en farlig tidsel, og den pynter sig tit med nogle smukke blade, der hedder »forsigtighed«.
Af ukrudt skal der ofte meget lidt til, og det gror i den dårligste jord på de mest udsatte steder, og trives tit bedst, hvor klimaet er dårligt for de nyttige planter. Derfor må vi være på vagt. Sover vi, kan ulykken blive stor og være vanskelig at genoprette.
»Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.« Matt. 13, 25.
