VOR ILDDÅB

27. april

I en tinpladefabrik må pladerne gennemgå en proces, hvor de udsættes for den voldsomme hede af 1700 grader. Ved denne proces bliver molekylerne så stærkt sammenpresset, at tinpladerne ikke kan knække. Uden den ildprøve ville ethvert forsøg på bøjning medføre, at pladerne knækkede.

Gud vil føre sine børn gennem en ilddåb. Det er vor egensindighed, der særlig trænger til at tilpasses. Endog Jesus måtte gennem en sådan ild. Han siger selvom den: »Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget. Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor det knuger mig, indtil den er fuldendt.« Luk. 12, 49-50.

Jesu ilddåb fandt sted i Getsemane, hvor hans egen vilje blevet med Guds: »ikke som jeg vil, men som du vil.« Da kunne han bære korsets lidelse og sejre.

For unge kristne kan det blive en voldsom kamp, en lidelsens ilddåb, at blive enig med Gud, fordi Guds planer krydser Ens egen vilje. Det kan blive en Getsemanekamp. For eksempel at være villig til at sige, at efter Guds ord vil jeg aldrig gifte mig med en uomvendt. Eller at bøje sig for Herrens kald og opgive sine egne fremtidsdrømme for at gå, hvor Herren sender En.

Men den, der af hele sit hjerte kan sige: ikke som jeg vil, men som du vil, han vil selv blive en ildsjæl, der sætter andre i brand. Og hvad der end møder ham så knækker det ham ikke, men bidrager kun til yderligere at bøje ham ind under Guds vilje.

Bøn

Vel er min bøn: »O Gud, din vilje ske!«
så ofte under frejdig tro opstegen;
men tidt, når jeg din vilje får at se,
jeg mærker, at jeg mente dog min egen.

Zakarias Nielsen
HJMT 405