Luther siger: »Djævelen kan godt tåle, at Kristus er på tungen, når blot han selv må råde i hjertet.«
Verdens foragt for falsk kristendom har skabt udtrykkene: mødekristne, kirkekristne, stemningskristne. Der er ikke tvivl om, at navnene passer på flere, desværre. Nogle kunne også kaldes mundkristne.
Kristelig tale og rettroenhed i munden uden Kristus i hjertet, er en vederstyggelighed for Herren. Kun med Kristus som herre i hjertet og konge i vort liv kan ordene vinde tillid.
Profeten råber ud over Guds folk: »Ve dem, der søger ned i dybet bort fra Herren, for at skjule deres planer; deres gerninger sker i mørke, og de siger: »Hvem ser os? Hvem lægger mærke til os?« Es. 29, 15.
Ingen kristelige og fromme ord eller kritik overfor anderledes troende kan skjules for Herren, når Djævelen er herre i hjertet.
Måtte Herrens dom over Israel på profeten Esajas' tid aldrig blive fældet over dig og mig: »Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig,« Es. 29, 13.
