- Du kære sjæl, som vanker
i verdens mørke om
og har så ringe tanker
om Herrens strenge dom,
o, tænk dig om engang,
for Jesu død og smerte
læg denne sag på hjerte,
at evighed er lang!
- Den vej, i synd at glædes,
den Satans egen sti,
den vej skal ret begrædes,
hver stund man gik deri;
du vellystfulde vej,
farvel med dine gange,
lad andre på dig prange,
jeg siger evig nej.
- Dig, rette vej, jeg ynder,
som går til Himlens land;
på dig jeg nu begynder
at gå, så godt jeg kan,
at dræbe kød og blod
og verdens lyst forsage;
og har det end sin plage,
så er dog enden god.
- O Jesus, se, hvor farlig
er vores vandrings færd!
Hjælp, at vi færdes varlig,
og vær os altid nær!
Vis os, hvordan vi skal
i dine fodspor ile,
så kan vi snart os hvile
i Himlens brudesal.
H.A. Brorson
