- Om glæder end betegned
hvert fjed, vi vandrer frem,
dog længsel sjælen fylder
ved tanken om vort hjem, -
og aldrig du i verden vil finde noget sted,
hvor som i barndomsegne dit hjerte føler fred.
Hjem! Hjeml Mit kære hjem!
Nej ingen plet på jorden er skøn som du, mit hjem!
- Landflygtig jeg mod hjemmet
igennem tårer ser, -
ak, skal min elskte hytte
jeg aldrig skue mer?
Sødt fuglene dér synger med den mig kendte røst,
dér atter fred neddaler i sorgopfyldte bryst.
Hjem! Hjem! Mit kære hjem!
Nej ingen plet på jorden er skøn som du, mit hjem!
- Fra himlen stiger sjælen
til jordens dale ned,
men aldrig kan den glemme
sin himmels salighed;
med anelsernes længsel i bøn den hæver sig
at komme dog tilbage til tabte himmerig.
Hjem! Hjem! Mit kære hjem!
Hvad ejer jord så skønt som du, mitsande hjem!
John Howard Payne
DUS 6. udg 1949 nr. 553
