En dreng havde en violin, der tydeligt bar mærker af, at den havde været slået i stykker og senere var limet sammen igen. Drengen fortalte, at en spillemand havde ejet den. Han spillede i drukkenskab og vildskab, indtil han vågnede og blevet nyt menneske. Da kastede han violinen på gulvet og trampede på den. Han ville have brændt den, men hans kone gemte den og havde senere givet den til denne dreng, der limede den sammen. Drengen var en ivrig kristen, og nu spiller han på violinen til Guds ære.
Det, der før tjente synden, må efter omvendelsen tjene Kristus. Gud bortkaster ikke vore evner, selv om vi før brugte dem til det onde. Gud helliggør alle evner og kræfter til sin ære.
Sakkæus var en dygtig forretningsmand. Men han misbrugte sin evne, når det gjaldt penge. Efter at Jesus var kommet ind i hans liv, blev dette gamle liv nyt.
Al synd er misbrug af evner. Derfor er frelsen så stor en vinding. Når man ophører med misbrugen af evnerne, bliver man i stand til at bruge dem rigtigt, kræfterne frigøres til et sandt og rigt liv.
Det gamle, uomvendte liv beskrives bedst ved, at man lever for sig selv, søger egen fordel og nydelse, selv er livets midtpunkt.
Det nye liv fremtræder klarest ved, at man lever for at vinde andre for Guds rige. Guds ære og vilje er blevet det største.
»For at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem. - Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!« 2. Kor. 5, 15-17.