En rig købmand, som i sit arbejde led meget af uro og bekymringer, lod to kunstnere konkurrere om, hvem der kunne male det bedste billede af freden.
Den ene malede en stille fjeldsø med en spejlblank, uberørt flade. Den anden malede en skummende fos. Man kunne høre bruset fra fossen, og skummet stod højt op. Det var et billede af uro, spektakel og kamp. Men midt i fossen stod en klippe og brød dens voldsomme kraft. Og i en revne i klippen var der en lille rede, hvor fuglehunnen lå med sine unger i fuldstændig tryghed. Dette maleri fik prisen. Det fremstillede ikke kirkegårdens døde fred, men freden midt i livets kamp.
Fred midt i verdens ufred og kamp, det er Guds gave til sine børn. Guds fred er ikke begrænset tillønkammerets stilhed eller til et godt møde eller en stille gudstjeneste. Nej, Guds fred er levende og virksom, en kraft i livets kamp. For Guds fred er Jesus Kristus selv. Når Jesus er med os, da har vi en at gå til med alle vore bekymringer og vanskeligheder.
Jesus er klippen i tidens strøm. Han bar en gang vore byrder, og han bærer dem daglig. Derfor gør Guds fred os livsdygtige, sådan som Paulus taler om den beredvillighed til kamp, som fredens evangelium giver.
Ejer du den tryghed, da gå denne prøvede vej: »Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.« Fil. 4, 6-7.
