GLÆD,- DIG I HERREN

En gammel dame havde taget et frygtsomt barn med sig i en forlystelsespark, for at det skulle more sig. Men barnet var så bange, at det ikke turde prøve noget som helst. Da sagde hun strengt til barnet, idet hun rystede det kraftigt: »Nu skal du more dig, forstår du! Jeg tog dig med for, at du skulle more dig. Gør det nu!«

Alle mennesker vil gerne være lykkelige og glade. Men mange tager det ligeså forkert, som den gamle dame. De jager efter glæde og vil fremtvinge godt humør. Men jo mere opsatte de er på at blive glade, des mere trætte og bedrøvede bliver de.

Også i kristenlivet er det således. Der er kristne, som kun jager efter at føle sig glade og lykkelige. De flyver fra møde til møde og vil kun være der, hvor der er liv og stemning, mange mennesker og megen følelse. Sådanne kristne bliver kun mere tomme, fattige og trætte, jo mere de jager efter glæden for sig selv.

Paulus skriver: »Glæd jeg altid i Herren, jeg siger atter: Glæd jer!« Fil. 4, 4.

I modsætning til verdens glædes kilde, der indtørrer på et øjeblik, ejer vi i Kristus en evig, uudtømmelig kilde til glæde: Herrens nåde, syndernes forladelse og ny kraft til hver dag.

I modsætning til de følelseskristne, hvis glæde er lige så ustabil og skiftende som sol og regn, findes der i Kristus selv en herlig og varig glæde. Men den vindes ikke af den, der kun jager efter sin egen lykke.

Som Herrens liv består i at give sig selv for os, således består det lykkelige og glade kristenliv i at glæde andre, i at søge - ikke sit eget, men det bedste for vore medmennesker.