En gammel dame var ved at bestige et bjerg. Hun blev meget forpustet og orkede til sidst ikke at gå længere. Så standsede hun og sagde: »Jeg tror, at udsigten er bedst herfra.«
Livets mål kan nås både hurtigt og let, hvis man sætter målet tilpas lavt. Også kristendommens mål kan sænkes, kravene indstilles efter kræfterne. Og siden er der ikke mere nogen kamp for idealerne, intet mere at overvinde, intet mere at stræbe efter.
Hvor mange affærdiger ikke Jesu bud med, at det er overmenneskeligt, at det ligger for højt for os dødelige. Og så indretter de sig med en magelig og behagelig religiøsitet, der intet koster.
Da kong Agrippa havde hørt om Paulus himmelske syn, sagde han: »Det er lige ved, at du overtaler mig til at blive kristen.« Ap.G. 26, 28.
Kong Agrippa troede, det var lidt. Men sæt, at han virkelig for alvor havde tænkt at tage dette sidste skridt. Måske han da ville have fundet, at hensynet til vennerne og de kostbare fornøjelser ikke var så lidt.
Tragisk er det ialtfald, at han sendte Paulus bort. Tragisk er det med alle dem, der næsten var kristne, men som veg tilbage for det sidste skridt. Nåede næsten toget. Næsten bestået eksamen. Næsten med Jesus. Hvor er det tragisk.
Ungdom, der standser og ikke vil følge Jesus hele korsvejen, det er værre end aldrig at være begyndt. Da Jesus talte om omkostningerne ved at følge ham, fortælles det:
»Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« Johs. 6, 66-67.
